Godt Nytår
Rigtig godt nytår til jer alle i vores skønne havn.
Det sidste bestyrelsesmøde i 2025 blev afholdt d. 3 december, og referatet er at finde på hjemmesiden her: https://tsa.dk/Referater
Her kommer en kort opdatering fra bestyrelsesmødet d. 3. december.
Vi har på mødet behandlet en række emner omkring fartøjer i havnen, herunder Margrethe, El Mar og Nestor.
Der er et nyt reglement for lystbådehavnen på vej. Havnemesteren holder en workshop d. 13 januar med havnens foreninger, som to repræsentanter for bestyrelsen deltager i. Workshoppen afholdes for at havnemesteren kan kvalificere og realitetsteste, så det bliver acceptabelt og brugeligt for alle havnens foreninger. Reglementet forventes først at træde i kraft en gang til foråret. Mødet var oprindeligt 16 december, men måtte flyttes pga sygdom.
På økonomifronten ser det fornuftigt ud og vi ligger faktisk lidt bedre end budgetteret. Der sendes rykkere ud til medlemmer med restancer. El aflæses d. 31/12 og regninger sendes ud derefter. Kranen i MLV kører godt og genererer fin aktivitet.
Vi er i gang med at finde en afløser til pladsmand-opgaven efter Jørgens bortgang.
Til sidst: Sæt kryds i kalenderen d. 22. januar kl. 17-19. Der holder vi medlemsmøde om samarbejdet med havnemyndigheden, hvor vi taler om de vilkår vi arbejder under som forening – stativer, vinterpresenning, materielgård, flåder osv osv.
Vi holder endnu et medlemsmøde inden Årsmødet, for at behandle emner der skal tages op på Årsmødet.
Og endelig, husk medlemsmødet den 8 januar kl 19 om Maritim Kultur havn.